Profil

Jeg hedder Lilian Lindholm. Jeg har i mange år arbejdet i den grafiske branche, hvor jeg har lavet  opsætning til tryksager i alle formater – lige fra visitkort til A1 plakater og bøger på flere hundrede sider.

Privat koncentrerer jeg mig om at lave personlige hilsener til venner og familie i form af vinetiketter til fødselsdage, jubilæer m.m., og der kommer også et personligt kort med på  gavebordet. Som regel er kortene ledsaget af et citat, der passer til personen eller lejligheden.

Jeg skriver også sange, og ingen anledning er for lille til en sang.

Det skrevne ord har altid været vigtig for mig. Jeg har gennem mit job arbejdet meget med skrift, og hvad var vi uden Gutenberg, der opfandt enkeltbogstaver i bly omkring 1450.

Med tiden er blyet blevet erstattet af nyere teknikker. Man læser dog stadigvæk bøger om end nogle gør det på f.eks. deres tablet, men ordene er der stadig.

Georg Brandes har i en tale i anledning af en mindefest for Gutenberg sagt: ”Ringe er magten i det bly som blev til kugler, i sammenligning med den i det bly, der blev til skrift” – det synes jeg er kloge ord, for man kan jo skyde nok så mange kugler af sted og få magt i et øjeblik, hvis man derimod har prentet noget ned på skrift, har man magt så længe papiret holder.silhouet